Dragør bidrager til fællesskabet, men udligningen må ikke blive en spændetrøje
Dragør Kommune skal i 2027 betale mere end 380 millioner kroner i kommunal udligning – svarende til omkring en tredjedel af kommunens samlede indtægter. Borgmester Kenneth Gøtterup mener, at den kommende reform af udligningssystemet i højere grad skal tage hensyn til kommunens udfordringer med kystsikring, en aldrende befolkning og begrænsede muligheder for byudvikling.