Foredrag om fællesskabets styrke

Dragør Rotary Klub inviterer alle interesserede til foredrag med Christian J. Schultz, der har arbejdet med kommunikation i både Brøndby IF og DBU.

T
Af Thomas Mose
| | 2 min læsetid
Foredrag om fællesskabets styrke
Christian J. Schultz fortæller om fællesskabets betydning når han gæster Rotary Dragør torsdag den 5. november. Privatfoto

Hvordan skaber man stærke fællesskaber, der kan stå sammen og skabe resultater – også når der opstår forandringer og pres? Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når Dragør Rotary Klub torsdag den 5. november klokken 18.30–20.00 inviterer til foredrag med Christian J. Schultz på Dragør Strandhotel.

Christian J. Schultz har gennem 11 år arbejdet i dansk fodbold, hvor han først havde ansvaret for kommunikation i Brøndby IF og siden i Dansk Boldspil-Union (DBU).

Med erfaringerne fra dansk topfodbold som udgangspunkt vil han fortælle om betydningen af fællesskab, samarbejde og fælles mål. Et centralt tema bliver, hvorfor store resultater sjældent skabes af enkeltpersoner alene, men derimod af mennesker, der arbejder sammen.

Foredraget kommer også til at handle om, hvordan man skaber en fælles retning i perioder med forandring, og hvordan mennesker med forskellige perspektiver kan arbejde sammen om at nå et mål.

Selvom eksemplerne hentes fra fodboldens verden, er aftenens tema således fællesskabets betydning mere generelt.

Arrangementet er åbent for alle, der har interesse for fodbold, fællesskaber eller Rotary. Tilmelding er nødvendig, og der er mulighed for at spise middag inden foredraget mod betaling.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser