Svært at lave regler for børnefødselsdage

Tilbage i 2008 havnede en sag om en svensk børnefødselsdag på den svenske ombudsmands skrivebord. En otte-årig dreng havde inviteret alle på nær to børn til sin fødselsdagsfest. Skolen greb ind og konfiskerede invitationerne, fordi den mente, at alle skulle med. Men det fik den otte-åriges far til at klage til ombudsmanden. Denne afgjorde, at skolen ikke have lovmæssigt grundlag for at bestemme, hvem der skal med til en privat fødselsdag.

Men ombudsmanden understregede, at hvis der er en praksis på en skole, er det meget vigtigt at informere forældrene tydeligt om den.

Herhjemme gav sagen også debat. Organisationer som Skole og Samfund var ude at anbefale, at holder man børnefødselsdag for vennerne fra klassen – så skal enten alle pigerne, alle drengene eller hele klassen inviteres.

Børnefødselsdage er selvfølgelig ikke et nyt fænomen – de er blevet afholdt helt tilbage i 1800-tallet. Men det er først fra 1970'erne og frem, at det er blevet noget, der især drejer sig om at have børnene fra børnehaven eller klassen på besøg.

Men det har bragt mange andre dilemmaer med sig, end hvem der skal inviteres med til fødselsdagen. For hvor vild må en børnefødselsdag være? Skal det være klovne, tivoli og ponyture? Er lidt flag og boller og kage ved stuebordet stadig nok? Og hvor billige eller dyre skal gaverne være?

DET MENER FORSKERNE

Forskellighed er okay

Rammerne for børnefødselsdage er som regel sværere at blive enige om for en forældregruppe, end man måske skulle tro. Forskere peger på, at en fælles linje kan være svær at finde. Men at det måske også er okay.

»Børnefødselsdage er et kulturelt traditionsfænomen, som nemt kan blive et minefelt. Det er noget, der knyttes mange minder og følelser til. Jeg tror, øvelsen handler om, at børnefødselsdagen aldrig må blive en statuskampplads,« lyder det fra Ane Bjerre Odgaard, forsker i leg og pædagogisk praksis ved professionshøjskolen UC Syd.

Det er altså ikke godt for nogen, hvis det bliver en konkurrence om, hvem der kan stable den mest ekstravagante fødselsdag på benene. Omvendt skal man heller ikke pege fingre ad dem, der vælger at holde fødselsdagen i et legeland i stedet for hjemme i stuen.

»Børnefødselsdagen er der, hvor forskelligheden burde være i højsædet. Jeg kan forstå en ensretning af gavestørrelse. At man aftaler en norm for det, så børnene ikke personligt skal stå og tænke: Er det nu en god nok gave, jeg har med. Men den dyre, forkromede fødselsdag er jo ikke nødvendigvis det, børnene oplever som den fedeste fødselsdag. Det kan for børn være lige så sjovt at komme hjem til nogen og lave papfigurer, de så bruger til et fjollet dukketeater,« konstaterer Ane Bjerre Odgaard.

Forældre skal altså holde lige netop den fødselsdag, som de har lyst, råd eller tid til. Men de skal lære deres børn, at alle familier er forskellige og har forskellige traditioner. 

Fællesskabskonsulent Anne Søgaard peger dog på, at man skal være meget bevidst om, hvad børnefødselsdagen er rammen for. 

»Det er for det fællesskabende og samhørigheden, vi skal holde arrangementer. Ellers skal vi lade være. Hvis det ikke er for alle, er det for ingen. For der er ingen evidens for at fælles fødselsdage giver en tryg klasse, mere sammenhold, mindre ensomhed. Men børnefødselsdage er her, børnene træner dannelse og ansvar, så det er her, de skal vise, om de er opdraget og kan lytte til en voksen, der ikke er mor,« siger hun.

Flere kan gå sammen

Er der store forskelle på forældreressourcerne i en klasse – og det behøver ikke handle om penge, men også om tid og overskud – kan det være en god idé at gå flere sammen om at holde fødselsdag, foreslår Jan Kampmann, professor og børnelivsforsker ved Roskilde Universitet.

»Jeg vil anbefale, at man oparbejder en kultur i en klasse for – og det må lærerne gerne sætte rammerne for – at man går flere sammen om at holde børnefødselsdag. Det kan være kvartalsvis fælles fødselsdage. Så sikrer man, at alle forældre kommer med i en gruppe, og så kan hver især bidrage med det, de kan. Og det er ikke det enkelte forældrepar, der bliver målt op, hvad de nu kan stille op med,« siger han.

DET MENER SKOLERNE

Ingen må holdes udenfor

Selvom børnefødselsdage er noget, der fejres i de private hjem, har man også på Dragørs skoler en holdning til, hvordan forældrene gør det. Man kan selvfølgelig ikke – som de heller ikke kunne i Sverige – håndhæve faste regler for det. Men de kommer med nogle klare opfordringer – netop for at sikre, at alle børn er en del af fællesskabet, og at ingen oplever at blive ekskluderet.

»Vi opfordrer igen til, at barren ikke bliver sat for højt. For eksempel skal man sørge for at få talt om gavestørrelser og sørge for ikke at skrue prisen op på gaver. Og der, hvor vi er ret stramme i betrækket, er i forhold til, hvem der bliver inviteret. Vores klare anbefaling er, at man inviterer alle piger, alle drenge eller hele klassen. For vi ser, hvad det gør ved resten, hvis man kun inviterer fire udvalgte med hjem,« siger Kasper Stoholm, skoleleder på Store Magleby Skole.

Flere modeller mulige på samme tid

Samme holdning har man på Dragør Skole. Kan man ikke overskue eller har ikke plads til en hel klasse, har man som regel plads til halvdelen. Ellers kan fødselsdagen også være en skovtur, på en legeplads, eller man kan gå sammen med andre forældre.

»Derudover er vores hovedbudskab i forhold til børnefødselsdage faktisk, at vi aldrig bliver enige. Derfor lægger vores lærere op til, at man taler om det i klassen: Hvem har lyst til at holde fælles fødselsdage med andre? Så kan de gå sammen. Og hvem har et barn, der vil have sin egen fødselsdag? Jamen, så gør I det. Vi oplever, at begge ting godt kan foregå side om side,« siger Nils Djervad, indskolingsleder på Dragør Skole. Også i forhold til gavestørrelse og gaveform er der flere måder, som kan fungere.

»Nogle forældregrupper vil samle sammen til en fælles, større gave. Andre synes, at man hver især skal give en lille gave. Vores opfordring er bare, at man sætter en grænse for, hvad gaven må koste. Det kan være 20 kroner. Og så skal man huske, at en gave også kan være en tegning eller noget andet hjemmelavet,« siger han, der peger på, at for børnene er det vigtigste at kunne give og modtage en lille ting. Ikke at det er noget vildt eller dyrt.